Store græssere gavner helt éntydigt vegetationen. Dette studie stammer fra et militært område i Tjekkiet med en vegetationstype, der minder om den danske overdrev.
Artiklens abstract, oversat af redaktionen: Naturalistisk græsning med store planteædere praktiseres i stigende grad som en måde, at forvalte levesteder med bevaringsværdi. Det har potentialet til at genoprette og forbedre biodiversiteten og skabe selvbærende miljøer, af afgørende betydning for organismer, der kræver regelmæssige forstyrrelser for at moderere og/eller vende successionsbetingede ændringer (tilgroning, red.). Europæisk bison, Exmoor pony og Tauros kvæg blev introduceret i 2015 til et tidligere militært træningsområde i Milovice, Tjekkiet. Den fremherskende vegetationstype er en skov-steppe savanne med (græsarten, Opret Hejre red) Bromus erectus, som dominerede art i tørt græsland, blandet med løvfældende buske og træer. Efter ophøret med militær brug blev området forladt, hvilket førte til successionsbetingede ændringer, herunder dominansen af høje græsser, affaldsophobning og opvækst af buske. I 2017–2021 har vi overvåget græsmarksvegetation i 30 afgræssede permanente parceller (2 × 2 m) og 5 kontrolparceller, der er repræsentative for ikke-græsset, forladt vegetation i tilknytning til de afgræssede arealer. Naturalistisk græsning øgede artsrigdommen og dækket af urter, mens dækket af græsser og ærteblomstrede blev minimalt påvirket. Græsning øgede den funktionelle mangfoldighed af plantesamfund, fremmede en sammensætningsændring til små, spinkle arter og en øget forekomst af rødlistearter. Syv års uafbrudt græsning øgede bevaringsværdien af denne skov-steppe-vegetation, en naturtype, der er i hastig tilbagegang i Europa.
Deklaration: 2. Videnskabelig artikel
Udgiver: Plant Ecol (2022)
Forfattere:Dvorský, M., Mudrák, O., Doležal, J. et al.