Helårsgræsning med heste understøtter typiske karplantearter, orkideer og sjældne fuglesamfund i et tørt kalkholdigt græsland.
Denne studie undersøger hestes virkning på vegetation og udvalgte fuglearter ved helårsgræsning af plantesamfund på kalkrig bund. Studiet viser, at heste gavner og ikke skader den særlige vegetation og de fugle, der er knyttet til den. Tværtimod er der registreret en fremgang for de særlige arter og hestene medvirker til at holde området lysåbent ved at reducere busktilgroningen og fjerne førnelag. Hestenes latriner og skraben i jorden forstyrrer ikke økosystemet og det konkluderes, at der ingen skadevirkninger kan registreres og hestene bruger området ensartet, så der ovrelades ikke områder il tilgroning og reduceret lysindfald ved jordorverfladen.
Artiklen er på engelsk, men redaktionen har oversat resuméet (abstractet)
Abstract
Store planteædere, såsom robuste hesteracer, bruges i stigende grad til at udvikle og vedligeholde åbne levesteder. Deres brug på kalkholdige græsarealer er dog sjældent blevet testet. På den ene side frygter fredningsfolk en ensidig udnyttelse af græsarealet med delvis opgivelse, tilgroning eller reducerede lysforhold ved jordoverfladen såvel som delvis overgræsning med negative effekter som jorderosion, latriner, nedbidning (grazing lawns), forstyrrelse af jorden eller fugle der yngler i buskads på grund af øget nedtrampning eller forringelse for typiske plantearter. På den anden side er det velkendt, at græsning af store planteædere er et økonomisk alternativ, hvor traditionel fåregræsning ikke længere er rentabel. Fra 2010-2014 undersøgte vi hesteaktivitet (Koniks), habitatparametre (procent møg, buske, lav vegetation og blotlagt jordbund) og hyppigheden af orkideer og fugle ved hjælp af en rastertilgang inden for en 90 ha helårsgræsgang. Der er taget prøver af vegetationssammensætning og struktur på 25 m2 parceller fra 2009 til 2014.
Alle habitatparametre indikerede at hestene har en forholdsvis ensartet udnyttelse af hele græsningen, og hverken latriner eller delvis opgivelse (af visse områder, red) blev observeret. Efter fem år var busktilgroningen på hele græsningen begrænset fra 13,7 (±17,0) til 12,0% (±15,3). Vegetationsaffald (førne) blev reduceret med 60 %, og det gennemsnitlige antal arter, der er typiske for tørre kalkoverdrev, steg med en tredjedel på de 25 m2 store parceller. De undersøgte orkidéarter såvel som målfuglearterne blev ikke svækket af græsserne, og parceller, der ikke var optaget af disse arter, viste en lige stor eller endnu lavere græsningsfrekvens. De positive afgræsningseffekter såsom forbedrede lokalitetsforhold ser ud til at opveje de potentielt negative effekter ved trampning eller afgræsning. Vi konkluderer, at lavintensiv helårsgræsning med store planteædere i storskala kalkoverdrev er velegnet til at bevare og endda forbedre artsdiversiteten.
Deklaration: 2. Videnskabelig artikel
Udgiver: Agriculture, Ecosystems & Environment nr 234, okt 2016
Forfattere: Martina Köhler, Georg Hiller og Sabine Tischew
Anhalt University of Applied Sciences, Department for Nature Conservation and Landscape Planning