– den europæiske bisonokse
Den sidste, overlevende kæmpe i Europa efter sidste istid er visenten. Den kaldes også den europæiske bison, at navn der er ganske udbredt også. Vi har valgt visent da navnet er kort og unikt. på latin hedder den Bison bonasus.
Sammen med uroksen, levede den helt op til vor tid i det østeuropæiske vildnis, der omfattede store dele af det, der nu er det østlige Tyskland, Litauen, Polen, Belarus, Rusland, Ukraine og mod syd til Bulgarien, Rumænien og Moldova samt i Kaukasusbjergene. Men den var allerede i Middelalderen fortrængt fra store dele af sit oprindelige udbredelsesområde, der dækkede hele det europæiske kontinent og muligvis de de britiske øer, der lige efter istiden var landfast med kontinentet i det vi nu kalder Doggerland. Se fx Artikel om Doggerland på Trap.
Vi bringer her et grundrids af kæmpen, dens skæbne og en række links til viden om arten.
Vi har samlet oplysninger om redningen af arten her Link til Sagen på fem minutter: Visenten blev reddet lige inden den uddøde
Det sjældne dyr har sin helt egen organisation til koordination af beskyttelse og avl, European Bison Conservation Center EBCC, deres hjemmeside kan besøges her: Link til EBCC – Wisent
Białowieża Nationalpark, artens vigtigste enkeltlokalitet, har en side om arten på engelsk: Link til Białowieża NPs hjemmeside om visent
Lidt beskrivelse
Visenten er Europas største, landlevende dyr. Hanner (tyre) vejer mellem et halvt og et helt ton og når næsten to meter ved skulderen, de kan blive 3,5 meter lange. Hunnerne (køer) er noget mindre. Begge køn er brune i pelsen, kalvene lidt lysere end de voksne. Pelsen er utroligt godt isolerende, hvilket er en stor fordel i den barske vinter, dybt i det europæiske fastlandsklima.
Visenten er let at kende, selv på stor afstand: Det store hoved med krøllet pels og krumme horn, puklen over skuldrene, den dybe brystkasse i kontrast til den slanke bagkrop – den smalle, ”ranglede” kropsbygning med markerede ribben, bækkenpartiets knoglefremspring og torntappene på rygraden, der ofte er ganske tydelige, selv på dyr ved godt huld.
De lever i flokke og deres sociale struktur er endnu ikke godt forstået. Vores viden om visenters, og oksers, levevis er præget af den måde, de har været holdt på – i flokke hvor én tyr har adgang til at parre sig med køerne og hvor kalvene også opholder sig. Mellem flokkene strejfer ungtyre i mindre flokke og i brunsttiden møder de ”regerende” tyre udfordringer fra yngre dyr – hvilket udvikler sig til drabelige stangekampe. Flokkens bevægelser i landskabet synes styret af en erfaren ko.
Det ligner det, man kender fra kvæg – måske fordi det er den måde, man også holder kvæg på i store kvæghold. Men da man for alvor fik mulighed for at studere okser leve frit i Holland, viste det sig, at strukturen var helt anderledes: hannerne passer hvert sit territorium som hunnerne bevæger sig frit omkring i, ikke skyggen af haremsdannelse. Et studie af den nærtstående amerikanske bison har også vist en langt mere spredt, social struktur, hvor hanner og hunner etablerer hver sit hierarki.
Link til den amerikanske undersøgelse
Vi må derfor regne med, at først når der kommer systematiske studier af de stadigt flere fritlevende bestande af visenter, vil vi for alvor vide noget om artens måde at leve socialt på. Visenten er kønsmoden, når den er 4 år, men vokser fortsat til den er omkring 8-9 år.
Med sin størrelse og fremtrædende horn virker visenten måske skræmmende, men det er ganske godmodige dyr, man sagtens kan færdes i nærheden af, blot man respekterer deres ”privatsfære” og navnlig holder sig på respektfuld afstand fra køer med kalve – og tyrene i brunsttiden (august til november).
I Almindingen på Bornholm, Danmarks eneste visentbestand i offentlig skov, er der ikke forbud mod hund blandt dyrene, blot den er i snor, og der er en hel del der går tur der med hund uden problemer. Men som blandt alle andre store dyr er det allersikreste at undlade at tage hunden med. Hvis man tager den med bør den holdes i kort snor. Man skal selvsagt ikke passere ind mellem dyrene i en spredt flok. Gå uden om, eller vent.
To gode artikler om arten, hvor der også er masser af flotte billederne:
Link til Naturzonens artikel Białowieżas bisoner
Link til Rewilding Europes hjemmeside om visent
Visentens rødder
Arten er nært beslægtet med både amerikansk bison og den nu uddøde steppebison samt med urokse. Visse genetikere antager, at visenten faktisk er opstået ret sent, som en krydsning mellem steppebison og urokse, hvilket de finder belæg for i visentens genom
Link til Early cave art and ancient DNA record the origin of European bison
Andre opfatter hele bisongruppen som én, samlet art, da de frit kan krydses indbyrdes (se fx den danske zoolog Karsten Thomsen (PDF) Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens Danmark side 19, afsnit 2.2.1 Bison) og de ser forskellene hos de europæiske og amerikanske former som økologiske tilpasninger.
Levested – vi er først ved at lære visenten at kende
På grund af skånselsløs jagt og tab af levesteder, var visenten allerede på udryddelsens rand, da den moderne naturvidenskab skulle til at beskrive dens liv og færden. Vi ved derfor ikke lige så meget om dens valg af levested (habitat) og foretrukne føde, som vi ved om andre store pattedyr.
Vi har som nævnt samlet fakta om visentens utrolige redning i en artikel for sig.
Man har i mange år regnet den for en skovart, da det var i skovene i Polen/Belarus, Karpaterne og Kaukasus, man fandt de sidste, vildtlevende flokke af arten. Nyere studier viser, at de foretrækker de lysåbne områder i skoven en stor del af dagen og året, men stort set altid trækker ind i skoven, når de skal hvile eller tygge drøv. De har sikkert også levet på sletter og stepper i stor stil, men det var også de områder, der først blev helt overtaget af mennesker. Måske var skovene mest et refugium.
Visenter undgår områder med alt for våde forhold, men er altid i nærheden af drikkevand. Der er grænser for, hvor stejle skråninger, de kan færdes på. I bjergegne kan langvarigt snedække drive visenter ned i dalene, hvor de lettere kan skrabe føde frem. Visent foretrækker at opholde sig i løv- eller blandingsskove, hvor fra de kan gå ud på åbne områder i de mørke timer. Vi lærer til stadighed nyt om artens foretrukne levesteder, i takt med at stadig flere flokke lever frit og kan gå der hen, hvor det er bedst for dem. Observationerne er ikke éntydige og de lader til at være meget tilpasningsdygtige. Flokkene på op til 30-40 dyr lever i et home range på 100 km2, hvoraf de bruger et større del om vinteren, end om sommeren. De er ikke videre territoriale over for naboflokke.
Læs mere i: The European bison — Rewilding Europe
Videnskabelige artikler om habitatvalg:
På Bornholm: Link til Habitat selection of two European bison (Bison bonasus) on the Danish island Bornholm
Lavlandsbestanden:
Et omfattende studie, der også analyserer betydningen af skift i vejret over en lang periode. Link til PDF: Habitat structure, climatic factors, and habitat use by European bison (Bison bonasus) in Polish and Belarusian parts of the Białowieża Forest
Den karpatiske bestand:
Link til PDF: Habitat Preferences of a European Bison ( Bison bonasus ) Population in the Carpathian Mountains
Muligheder I fremtiden: Link til Predicting potential European bison habitat across its former range
I dette studie behandles spørgsmål, knyttet til visenternes bevægelser ud af reservaterne. Kan der spores en tendens til lokal vandring? Link til Movements of European bison (Bison bonasus) beyond the Białowieża Forest (NE Poland): range expansion or partial migrations? | SpringerLink
I dette studie beskrives visenten som en flygtningeart der har mistet sit foretrukne, lysåbne levested og kun har skoven som en overlevelsesstrategi. Den tiltagende tilgroning af de åbne landskaber efter Istiden, i takt med at de store dyr forsvandt på grund af jagt og tiltagende opdyrkning, fortrængte i flg hypotesen visenterne til en sekundær habitat. At leve under suboptimale forhold kan have medvirket til artens svage helbred, da den endnu ikke har tilpasset sig evolutionært til den nye habitat. Link til Conservation implications of the refugee species concept and the European bison: King of the forest or refugee in a marginal habitat?
Fødevalg og indvirkning på økosystemet
Visenterne er drøvtyggere, dvs dyr der gylper planteføde op og tygger længe på det og derefter udnytter planteføde, ved at gære det i en del af maven (vommen). De lever af mange typer vegetabilsk føde; græs, urter og vedplanter, buske og træer, hvor de både æder kviste og grene og skræller bark af træerne. Et voksent dyr kan på en dag sætte over 30 kg planteføde til livs i sommertiden. Med deres størrelse og naturlige antal (de har levet i millionvis, da der var flest) har de haft stor indflydelse på dynamikken i skovlandskabets vegetation og må betragtes som en nøgleart i økosystemerne i store dele af Europa.
Der er foretaget en række videnskabelige analyser af visenternes fødevalg og deres indvirkning på vegetationen.
Fra et polsk studie: Vomindholdet i den europæiske bison (n = 67), der lever frit i flokke i Białowieża-skoven, er blevet estimeret. I vintre med uafbrudt snedække, hvor bisoner har adgang til hø, der tilbydes i foderstativer, bestod deres basisføde af græsser, halvgræsser og urter (90,4 % af vommens kapacitet) med træer og buske som supplerende føde (9,5 % af vommens kapacitet). Om foråret er andelen af disse to plantegrupper henholdsvis 88,2 og 11,2 %, om sommeren 86,3 og 13,0 %, om efteråret henholdsvis 93,2 og 6,7 %. Mosser, padderok, bregner og svampe udgør tilsammen 0,1 til 0,7 % af vommens kapacitet, afhængig af årstiden.
Kilde: Link til PDF: Food eaten by Free-living European Bison in Bialowieza Forest
Et dansk studie, Emilie Nicoline B. Schmidt 2016, der artsbestemte føde ud fra planteDNA i visentlorte på Bornholm afslørede, at visenterne dels tager nogle græsser, skovens øvrige store planteædere ikke tager og studiet tilføjede hele 25 planteslægter til listen på flere hundrede planter, visenter er kendt for at æde i Europa. Som noget overraskende fandt studiet et meget højt indhold (ca halvdelen) af vedplanter i føden om sommeren – sammenlignet med studier fra Białowieża og Kaukasus.
Link til Meta-barcoding afslører en høj andel af træer og buske i den Europæiske bisons (Bison bonasus) føde på Bornholm, Danmark – Lokal tilpasning eller global misforståelse?
Visenter har, som alle andre, store planteædere, stor indflydelse på vegetationen. De er med til at holde lysninger i skoven åben i længere tid. I Białowieża undersøgte man på 30 flader placeret i ikke-slåede enge i ådale og lysninger inde i skoven tætheden og volumen af træer og buske. Derudover blev besøgshyppigheden og adfærden for hovdyr overvåget i hver sæson med fotofælder.
De fandt, at successionen, dvs den rækkefølge og hastighed hvormed træer og buske indvandrer til et åben område, viste store forskelle mellem de undersøgte overflader. Antallet af træer varierede fra nogle få til flere tusinde, og deres kroners volumen varierede fra 1 til over 1000 m3 pr. 1 hektar eng.
Forskerne konstaterede hvordan forskellige faktorer, såsom forekomsten af besøg af forskellige hovdyr, engens størrelse eller afstanden fra skoven, påvirker rækkefølgen af træagtige planter i de åbne områder. De fandt ud af, at hyppigere besøg af bisonerne i de undersøgte områder resulterede i mere end en otte-dobbelt reduktion af tæthed og volumen af træer og buske sammenlignet med de enge, som bisonen ikke besøgte. Den sammenhæng er ikke blevet observeret for andre hovdyr, blandt hvilke hjorte dominerede, selvom de besøgte engene dobbelt så ofte som bison.
Du finder undersøgelsen her: Link til Do large herbivores maintain open habitats in temperate forests?
En artikel om visenternes store indflydelse på vegetationen I Karpaterbjergene findes her: The European Bison: a gastronomic giant | Rewilding Europe
Visenter i urskoven i Polen er del af en pattedyrsamfund med rådyr, krondyr og vildsvin. Tidligere var også hest en del af faunaen og et studie fra Tyskland (Doeberitzer Heide) viser fødevalg og levestedsvalg for visenter, der går sammen med Przewalskis hest (Thaki) i et stort rewildingområde: Link til Implications of Spatial Habitat Diversity on Diet Selection of European Bison and Przewalski’s Horses in a Rewilding Area
Nogle flere undersøgelser, fortaget på den lille bestand i Almindingen på Bornholm, hvor der har været visenter siden maj 2012 i et hegn på 200 ha, fortæller også om dyrenes indflydelse på vegetationen.
Link til Diet of the European bison (Bison bonasus) in a forest habitat estimated by DNA barcoding
Rewilding med visenter
Den storstilede genudsætning af visenter i en del lande i Østeuropa, gennem de seneste 60-70 år, er langt det største rewildingprogram i Europa til dato. Projekterne har haft vidt forskellige vilkår og ikke alle bliver betragtet som rewilding. Bl.a. fordi der laves en del afværgefodringer for at dæmpe dyrenes appetit på agerafgrøder og fordi man nogle steder har haft tættere bestande, end området kunne bære. Arbejdet har også fokuseret mest på at redde arten fra at uddø. Rewilding som strategi, der angår et helt naturområde og ikke ”blot” handler om at genindføre en art, er relativt ny.
Vi linker her til en hjemmeside om rewilding af visenter, hvor de aktuelle projekter følges.
Link til PDF Bison-Rewilding-Plan-2014
Visenter i Danmark
I Danmark er der to visentflokke.
Den ene i Naturstyrelsens område Almindingen på Bornholm, hvor de går i et hegn på 200 ha (udvides i forbindelse med etablering af Naturnationalpark Almindingen til ca 1100 ha) hvortil oprindeligt 7 dyr kom i 2012. Der er p.t (dec 2022) 11 dyr i flokken, alle født i Almindingen.
Link til Naturstyrelsens hjemmeside om visenterne i Almindingen
Link til Miljøstyrelsens artsleksikon om visent
Der har været en debat om, hvordan visenterne på Bornholm trives. Modstandere af at indrette en naturnationalpark i Almindingen med et hegn på 1100 ha til visenterne har fremført en række påstande om dårlig pasning og høj dødelighed. Viden om Vild Natur kan ikke finde belæg for disse påstande og har på dette opslag foretaget beregninger af den bornholmske bestands levelængde: Link til Fup & Fakta om visenterne på Bornholm
Den anden flok er i Lille Vildmose, hvor opbygningen af en bestand begyndte i 2019 i det 4.000 ha store område, ejet af Aage V Jensens fonde.
De første fire dyr kom fra Randers Regnskov, der havde haft en flok gående ved Gudenåen (Vorup Enge) og som dermed afsluttede sit hold af arten.
Siden er der kommet 7 visenter fra Holland (der har flere flokke) og der er i 2021 født en kalv i Vildmosen.
I efteråret 2022 overtog Lille Vildmose fem visenter, der har gået i Merritskoven på Lolland (Knuthenborg). Flokken passer genetisk godt med de 11 dyr, der i forvejen var i flokken. Dermed når den nordjyske bestand op på 16 dyr.
Om Lille Vildmoseflokken
Link til De første europæiske bisoner er kommet til Lille Vildmose
Link til Status på visenternes første vinter i Lille Vildmose
Link til Flere visenter til Lille Vildmose
Ree Park havde tidligere visenter, men da de nedlagde deres europæiske afdeling, blev visenterne overført til en tysk bestand.
Blåvand Zoo havde tidligere visent, men det ophørte år tilbage.
Deklaration:
Denne artikel er skrevet for Viden om Vild Natur af chefredaktør Wilhelm Lorenzen Fabricius
Det er en populærvidenskabelig, journalistisk fremstilling i serien Sagen på fem minutter, der skal give et hurtigt grundrids af den beskrevne problemstilling. Den er faktatjekket af interne og/eller eksterne samarbejdspartnere.