Nåletræsfældning skader ikke rødlistede arter i Gribskov
Foreningen Fri Natur offentliggjorde 20.februar 2023 en liste med 39 ”rødlistede arter”, der skulle lide alvorlig skade ved reduktionen af nåletræer i forbindelse med etablering af Naturnationalpark Gribskov. Listen vakte undren blandt kendere af Gribskovs natur, særligt påstanden om at planerne ”kan gøre varig skade på op til 25% af de rødlistede arter”. Det samme gjorde udsagnet: ”Det påstås, at der ikke findes “god biodiversitet”, der hvor der vokser nåletræer” og at udsætning af store, planteædende pattedyr i naturnationalparken skulle ske med henblik på at ”forhindre skov i at vokse frem igen”.
Viden om Vild Naturs chefredaktør har for foreningen Danmarks Vilde Natur, foretaget et faktatjek på Fri Naturs påstande.
Påstanden om at nåletræer nærmest skal udryddes i Gribskov.
Af Naturstyrelsens plan for Naturnationalpark Gribskov fremgår, at skovfyr, rødgran og almindelig ædelgran samt lærk opfattes som hjemmehørende arter og ikke fjernes fra området. De planlagte (og til dels gennemførte) rydninger, strukturfældninger eller udtyndinger efterlader store områder med mange nåletræer af de nævnte arter. I forbindelse med genskabelse af vådområder ryddes nogle steder helt, men det er ganske få hektar, sammenlignet med det, der lades tilbage.
De 39 arter
Påstanden er at 39 rødlistede arter, med Fri Naturs ord, ”risikerer at gå en krank skæbne i møde, hvis planerne om en indhegnet naturnationalpark gennemføres”. Rødlistet betyder, at en art er placeret i én af de kategorier på rødlisten, der indikerer en grad af bekymring.
Notatet gennemgår hver enkelt art med hensyn til lokal forekomst, placering på Rødlisten (både den fra 2010 og den fra 2019) og rødlistens oplysninger om tilknytning til levesteder.
Af de 12 fuglearter på listen yngler 2 slet ikke i skoven og 1 er slet ikke rødlistet. Ingen af de øvrige 9 fugle er knyttet til tætte, homogene granbevoksninger, men er til gengæld fx afhængige af veteraniserede, skadede eller døde nåletræer til reder, nogle af arterne fouragerer efter føde i nedbrudt, dødt ved i skovbunden – eller de forekommer på lysninger, fx rydninger efter nåletræer. Ingen af de nævnte fugle i Gribskov har udsigt til forringede vilkår efter de planlagte ændringer og flere vil have decideret gavn af det.
Af de 2 pattedyrarter på listen er én slet ikke rødlistet, mens den anden ikke er knyttet til nåletræer.
De 2 arter padder på Fri Naturs liste er hverken rødlistede eller knyttet til nåleskov.
Af de 4 arter af insekter på listen er de tre knyttet til løvtræer, ikke nåletræer, den fjerde er knyttet til dødt nåletræsved og vil have gavn af urørt skov.
Den enlige art af mos på listen er ikke rødlistet og ikke specielt knyttet til nåletræer.
Af de 12 svampearter på listen er 2 slet ikke rødlistede. 1 art er kun fundet under bøg.
For de resterende 9 arter findes 2 arter både i nåle- og løvskov. 3 arter er særligt knyttet til dødt ved af nåletræer og 1 art er knyttet til tørvemoser i nåleskov. Disse arter vil have gavn af udlægning til urørt skov, herunder genskabelse af naturlig hydrologi, da mængden af dødt ved og skovsumpe forøges betydeligt. 1 svampeart er udelukkende knyttet til lærk, kun 2 arter svampe er decideret knyttet til levende nåletræer.
Blandt listens 4 lichener (også kendt som lav) er 3 slet ikke rødlistede, mens den fjerde art er sjælden og vil have gavn af skov, der henligger til naturlig ældning og nedbrydning.
Ingen af listens 3 arter karplanter er rødlistede.
| Artsgruppe | N= Fri natur | N = Rødlistede | N= Rødlistet og kan findes i nåleskov, men er ikke knyttet til |
N= Rødlistet og knyttet til nåleskov i plantagetæthed |
| Fugle |
121 |
9 | 8 |
0 |
|
Pattedyr |
2 | 1 | 1 |
0 |
| Padder |
2 |
0 | 0 |
0 |
| Insekter |
42 |
4 | 1 |
0 |
|
Mosser |
1 | 0 | 0 |
0 |
| Svampe |
12 |
10 | 9 |
0 |
|
Lichener |
4 | 1 | 1 |
0 |
| Karplanter |
3 |
0 | 0 |
0 |
|
SUM |
403 | 25 | 20 |
0 |
1: To fuglearter yngler slet ikke i Gribskov 2: èt insekt findes slet ikke i Gribskov 3: Når vi i denne gennemgang opererer med 40 og ikke 39 arter som angivet af Fri Natur, skyldes det at de har talt galt på deres egen liste.
Påstanden om at fagfolk og planlæggere ikke tillægger nåletræer værdi for biodiversiteten.
I notatet peges på tre centrale, videnskabelige arbejder, der sammen med mange andre ligger til grund for udlægning af urørt skov og etablering af naturnationalparker. Rapporterne citeres for nåletræers betydning for biodiversitet. Det vises, at biodiversitet knyttet til nåletræer er indarbejdet i Naturstyrelsens plan for forvaltning af Naturnationalpark Gribskov.
Påstanden om at store, planteædende dyr skal forhindre skoven i at genvokse.
I notatet citeres både videnskabelige baggrundsarbejder og Naturstyrelsens forvaltningsplan for at store dyr skaber dynamik, dvs at deres fouragering med tiden skaber et skovlandskab med en variation af træarter, forskellig alder på træerne, vekslen mellem lys og skygge osv, ikke at de kan eller skal holde skoven væk.
Fri Naturs tekst og liste er bragt i notatet som bilag/dokumentation.
Deklaration:
Deklaration: 4. notat skrevet af ikke-fagfolk
Udgiver: Foreningen Danmarks Vilde Natur, april 2023
Forfatter: Wilhelm Lorenzen Fabricius, chefredaktør på Viden om Vild Natur