Hvad sker der med kvæget på Molslaboratoriet.
På Molslaboratoriets 120 hektar på Djursland havde man før 2016 naturpleje med en kødkvægsbesætning.
I 2016 besluttede man, at arealet på Molslaboratoriet skulle overgå fra naturpleje til rewilding. Det skete både som reaktion på utilfredsstillende resultater af den hidtidige naturpleje og i ønsket om at studere de naturlige processer, der ville følge af dyrenes frie fødesøgning. Helårsgræsning uden tilskudsfodring er et centralt element i rewilding der indebærer, at bestanden skal tilpasses områdets bæreevne. I naturen sker det typisk ved, at dyrene enten dør af sult eller på grund af underernæring sætter færre afkom i verden. Disse reguleringsmekanismer må ikke finde sted, når dyr er i menneskers varetægt, fx under hegn.
Man reducerede på Molslaboratoriet derfor den bestand af galloway-kvæg man havde til et niveau, hvor man var sikker på, de kunne finde føde året rundt. De nærmere omstændigheder og tankerne bag, kan man læse om på Molslaboratoriets hjemmeside under fanen Rewilding på Molslaboratoriets hjemmeside
Tilpasningen til projektet
Forud for rewildingprojektet, der indviedes 26.november 2016, reducerede man bestanden. I alt 46 stykker kvæg udtages fra Molslaboratoriet.
16 (12 tyre, 4 køer) til slagtning
29 (12 tyre, 15 køer og 2 kvier) udtages til levebrug, dvs flyttes til andre besætninger.
1 tyr sendes til forarbejdning, dvs anvendes ikke til konsum.
1.januar 2017 er der 13 gallowaykvæg på Molslaboratoriet.
Bestandsudviklingen
Herefter udvikler bestanden sig ved de årlige tilgange af kalve.
I 2019 udtages 3 dyr (1 tyr, 1 ko, 1 kalv), der alle sendes til forarbejdning, men ellers vokser bestanden støt.
Graf 1: Bestandsudvikling for kvæg og hest på Molslaboratoriet 1.januar 2017 til 1.januar 2024.
Kilde: Molslaboratoriet, 2024.
Den næste store tilpasning
Over månederne februar-april 2020 foretages en reduktion i kvægbestanden, idét man på laboratoriet skønner, at der ikke vil være tilstrækkelig føde til hele flokken. Huldet er på intet tidspunkt under de krav, de veterinære myndigheder stiller.
I alt tager Molslaboratoriet 28 stykker kvæg ud i 2020, de fleste (N=27) går til levebrug (8 tyre, 14 køer og 5 kvier), mens 1 tyr sendes til forarbejdning.
Øvrige afgange
I 2021 udtages én ko til levebrug, mens 3 kvier sendes til forarbejdning.
I 2022 slagtes 4 tyre og 1 kvie sendes til forarbejdning.
I 2023 udtages ingen dyr
Aktuel besætning
Ved indgangen til 2024 består besætningen af 16 dyr (7 tyre, herunder også tyrekalve, 4 køer og 5 kvier).
Graf 2: Aldersfordeling på Molslaboratoriets aktuelle besætning af gallowaykvæg
Kilde: Det Centrale Husdyrregister, besætning nr 72760, udtrukket 11.januar 2024.
Hvordan forlader kvæget Molslaboratoriet?
Der har siden 1.januar 2016 befundet sig i alt 102 stykker gallowaykvæg på Molslaboratoriet. 1.januar 2024 befinder der sig 16 stykker på området.
Reduktionerne i bestanden er foregået ved udtag til levebrug, slagtning eller forarbejdning.
Af de 86 dyr, der har forladt besætningen er 57 videregivet til levebrug, 20 er slagtet og 9 er sendt til forarbejdning.
Graf 3: Udtag fra Molslaboratoriet 1.januar 2016 – 31.december 2023 fordelt på levebrug (grøn), slagtning (gul) og forarbejdning (blå).
Grafen til venstre er inklusive bestandstilpasningen i 2016.
Grafen til højre viser afgangen i selve rewildingperioden, 1.januar 2017 til nu.
Kilde: Det Centrale Husdyrregister, besætning nr 72760, udtrukket 11.januar 2024.
Hvilken alder har kvæget, når de forlader Molslaboratoriet?
Af Det Centrale Husdyrregister fremgår dyrenes dato for fødsel (uanset hvor, de måtte være født) og afgang fra bestanden. Det er derfor muligt, at lave en statistik over, hvor gamle dyrene er, når de udtages fra bestanden og hvad de går videre til.
Til denne statistik er dyrenes alder beregnet til nærmeste hele måned og opgjort efter det leveår, de er afgået fra bestanden.
Langt de fleste gallowaykvæg har forladt Molslaboratoriet i deres andet leveår, i alt 39 ud af 86 (27 til levebrug, 12 til slagtning) eller tredje leveår, 15 (7 til levebrug, 2 til slagtning og 6 til forarbejdning).
Afgang finder dog sted i alle aldre. Den ældste, en ko udtaget til levebrug, var i sit 14.leveår.
Graf 4: Fordeling af kvæg, afgået fra Molslaboratoriet, inklusive tilpasningen op til rewildingprojektet, 2016 – nu, fordelt på alder og tilstand ved afgang.
Kilde: Det Centrale Husdyrregister, besætning nr 72760, udtrukket 11.januar 2024.
Hvad er levetiden for gallowaykvæget på Molslaboratoriet efter indførelse af rewilding?
Tager man alene levealderen for det kvæg, der har forladt Molslaboratoriet efter 26.november 2016, fordeler det sig på 28 der er givet videre, 4 der er slagtet og 8, der er sendt til forarbejdning.
Graf 5: Fordeling af kvæg, afgået fra Molslaboratoriet i rewildingprojektet, 2017-nu, fordelt på alder og tilstand ved afgang.
Kilde: Det Centrale Husdyrregister, besætning nr 72760, udtrukket 11.januar 2024.
Når kvæget dør under opholdet på Molslaboratoriet og sendes til forarbejdning (N=8), er det sket med ret forskellig levealder (1.-6.leveår), dog med en markant ophobning i tredje leveår (N=5, alle kvier).
Slagtning har fundet sted i dyrenes 3. og 4. leveår (N=4, alle tyre). Besætningen betragtes ikke længere som slagtekvæg i andet end juridisk forstand og de fire tyre blev slagtet som reaktion på en helt naturlig adfærd, der vagte opmærksomhed i offentligheden, særligt på sociale medier.
Når kvæget forlader Molslaboratoriet til levebrug (N=28) er det ikke muligt at sige, hvor længe de efterfølgende lever, med mindre man for hvert enkelt dyr følger dem i deres nye besætning. Da dette ikke har betydning for billedet af kvægets liv på Molslaboratoriet, er en sådan eftersporing ikke foretaget.
Deklaration:
Denne artikel er skrevet for Viden om Vild Natur af chefredaktør Wilhelm Lorenzen Fabricius med bidrag fra Rikke Anker Jensen.
Kilde til oplysning om bevægelser i bestanden er Det Centrale Husdyrregister: Link til Det Centrale Husdyrregister Her kommer du ind på forsiden – der kan ikke laves dybe links. Hvis du vil tjekke tallene, vælger du “Besætninger” og indtaster CHR-nummer 72760.
Vi gør opmærksom på, at det er vores, ikke Molslaboratoriets, beregninger og eventuelle fejl skal vi, ikke de, have at høre for. Fagligt tjek af artiklen er foretaget af biolog Rikke Anker Jensen, der ikke er tilknyttet Molslaboratoriet.
Det er en populærvidenskabelig, journalistisk fremstilling i serien Sagen på fem minutter, der skal give et hurtigt grundrids af den beskrevne problemstilling. Den er faktatjekket af interne og/eller eksterne samarbejdspartnere.