Biodiversitet
Evolutionen har frembragt arter af alle mulige slags. Det har stået på i 3,8 mia år. De første tre milliarder år mest som lag af snask, som bakterier og andre éncellede væsner, men den seneste lille milliard år også med en eksplosion af dyr, planter, havalger, svampe osv. De fleste er forsvundet af sig selv, lige så hurtigt som andre er kommet til, og bortset fra tiden lige efter fem komplette sammenbrud, hvor op mod 95% af Jordens arter forsvandt som følge af naturkatastrofer, er der altid overalt i biosfæren (dvs. den del af Jorden, der kan beboes af noget som helst) liv. Nogle steder masser af liv, andre steder blot nogle få arter. Sammensætning af arter afspejler de vilkår, der hersker på hvert enkelt lokalitet; stedet på kloden, klimaet, jordbunden, vandets sammensætning, de andre arters tilstedeværelse og mange andre faktorer. Nogle steder, fx store, afvekslende skovlandskaber og tropiske koralrev, kan være enormt artsrige, andre er hjemsted for få, specielle arter, der har tilpasset sig vilkår, ingen andre kan trives i, fx i ørkener og i dybhavet. Biodiversitet handler ikke bare om antallet af arter, men om at der udfolder sig det liv, der optimalt kan udfolde sig under de givne omstændigheder. Hverken mere eller mindre. Gennem de seneste 50.000 år er et svimlende antal arter forsvundet, omkring 8% af Jordens to mio arter, og endnu flere er trængt alvorligt ud mod kanten, som følge af menneskelig aktivitet. Vi står i en biodiversitetskrise, der i alvor og omfang kan og bør sammenlignes med klimakrisen. Forskere er enige: den sjette masseuddøen er i gang og det er menneskets brug af plads og naturressourcer, der er årsag.
På siden her søger vi ikke at beskrive biodiversiteten ved de enkelte arter, men linker til den forskning, der beskriver og dokumenterer biodiversitetskrisen og dens årsager. Her kan du læse om den løbende vurdering af arternes bevaringsstatus, Rødlisten, og hvordan naturgenopretning kan gavne biodiversiteten.
Mere, bedre og større natur i Danmark. Hvor, hvordan og hvor meget?
Kapitel 10 Hovedkonklusioner Denne rapport belyser, hvor i Danmark man kan etablere store sammenhængende naturområder med udgangspunkt i eksisterende naturområder suppleret med udtag af dyrket skov og landbrugsarealer. Disse [...]
Faktatjek: Trues rødlistede arter af nåletræsfældning i Gribskov?
Nåletræsfældning skader ikke rødlistede arter i Gribskov Foreningen Fri Natur offentliggjorde 20.februar 2023 en liste med 39 ”rødlistede arter”, der skulle lide alvorlig skade ved reduktionen af nåletræer i [...]
De vigtigste levesteder for rødlistede arter i Danmark
Fra rapportens sammenfatning: Denne rapport giver overblik over og beskrivelser af alle de vigtige levesteder for rødlistede arter i Danmark. Termen rødlistede arter dækker over de arter, der på Den [...]
Implications of Spatial Habitat Diversity on Diet Selection of European Bison and Przewalski’s Horses in a Rewilding Area
Implikationer ved rumlig habitatdiversitet på kostudvælgelse hos europæiske bisoner og Przewalskis heste i et genforvildet område Abstrakt I Europa er interessen for at introducere megaherbivorer for at nå ambitiøse [...]
Naturskovsstrategien (1992)
De første skridt på vej mod vildere skove kom med "Naturskovsstrategien". Historisk dokument: Strategi for de danske naturskole og andre bevaringsværdige skovtyper Deklaration: 1. Videnskabelig rapport Udgiver: Miljøministeriet, Skov- [...]
Manipulerede rødlister? Nej, tværtimod!
Jeg kan forstå, at der i visse ikke så faglige kredse verserer en fortælling om, at rødlisterne er manipulerede, fordi en lang række arter ikke er medtaget i den [...]