Dette er en oversigtsartikel med henvisning til 69 studier, der retgern et billede af trofisk rewilding og de muligheder, det indebærer.
Artiklen beskriver den dramatiske, globale nedbrydning af biodiversiteten. Der er stigende opmærksomhed på, at faunanedbrydningen ikke alene består i tab af karismatiske, store dyrearter, men i højeste grad også af deres funktion i økosystemerne. En nye strategi til at imødegå tabet er rewilding, der sigter mod at restaurere nøglefunktioner i økosystemerne gennem reintroduktion af tabte arter – eller stedfortrædere, i fald de er helt uddøde.
De fleste rewilding-initiativer passer til begrebet trofisk rewilding, defineret som en økologisk genopretningsstrategi, der bruger artsintroduktioner til at genoprette top-down trofiske interaktioner og tilhørende trofiske kaskader for at fremme selvregulerende biodiverse økosystemer. Med konceptets hastige vækst er forskning i virkningen afgørende.
Data fra rewilding er stadig få, men man kan få stor viden af at følge ikke-intentionelle introduktioner af arter og der igennem få et formodet billede af virkningerne af tilsvarende, intentionelle introduktioner. Eksempler kan hentes fra reintroduktion af hvidt næsehorn i Sydafrika eller fritlevende heste og kvæg i fx Europa, der optræder som stedfortrædere for hhv den uddøde tarpan og den ligeledes uddøde urokse.
Artiklen opdeles således:
- Introduction
- Impacts of rewilding
- Obtaining data on rewilding impacts
- Effects on biodiversity and invasive species
- Can trophic rewilding serve as a climate change mitigation strategy?
- Wich animals to introduce where in trophic rewilding
- How to study rewilding impacts
- How to evaluate rewilding progress
- Opportunities for trophic rewilding
Deklaration: 2. Videnskabelig artikel
Udgiver: The Royal Society, 2018
Forfattere: Elisabeth S Bakker og Jens-Christian Svenning
Link til Trophic rewilding: impact on ecosystems under global change