Mennesker har formet det meste af den terrestriske natur i mindst 12.000 år
Artiklens forfattere om studiets relevans: Den nuværende biodiversitetskrise skildres ofte som en kamp for at bevare uberørte levesteder. Her kombinerer vi globale kort over menneskelige befolkninger og arealanvendelse i løbet af de sidste 12.000 år med aktuelle biodiversitetsdata hvorved vi viser, at næsten tre fjerdedele af terrestrisk natur længe har været formet af forskellige oprindelige og traditionelle folk, historier om menneskelig beboelse og brug. Med sjældne undtagelser er de nuværende tab af biodiversitet ikke forårsaget af menneskelig omdannelse eller nedbrydning af uberørte økosystemer, men snarere af tilegnelse, kolonisering og intensivering af brugen i lande beboet og brugt af tidligere samfund. Global jordbrugshistorie bekræfter, at styrkelse af miljøforvaltningen af oprindelige folk og lokalsamfund vil være afgørende for at bevare biodiversiteten på tværs af planeten.
Artiklen er på engelsk, men redaktionen har oversat resuméet (abstractet)
Abstract
Arkæologiske og palæoøkologiske evidenser viser, at i 10.000 f.v.t. brugte alle menneskelige samfund forskellige grader af økologisk transformerende arealanvendelsespraksis, herunder afbrænding, jagt, artsformering, domesticering, dyrkning og andre, der har efterladt langsigtede arv på tværs af den terrestriske biosfære. Alligevel er et langvarigt paradigme blandt naturvidenskabsmænd, naturbevaringsfolk og politiske beslutningstagere, at menneskelig transformation af jordisk natur for det meste er nyere og iboende ødelæggende. Her bruger vi den mest opdaterede, rumligt eksplicitte globale rekonstruktion af historiske, menneskelige befolkninger og arealanvendelse til at vise, at dette paradigme sandsynligvis er forkert. Selv for 12.000 år siden var næsten tre fjerdedele af Jordens land beboet og derfor formet af menneskelige samfund, herunder mere end 95% af tempererede og 90% af tropiske skove. Lande, der nu er karakteriseret som “naturlige”, “intakte” og “vilde”, udviser generelt lange brugshistorier, det samme gør beskyttede områder og oprindelige folkeslags lande, og nuværende globale mønstre i hvirveldyrs artsrigdom og vigtige biodiversitetsområder er stærkere forbundet med tidligere tiders mønstre i arealanvendelse, end med nuværende, i regionale landskaber der nu karakteriseres som naturlige. Den nuværende biodiversitetskrise kan sjældent forklares med tabet af ubeboede, vilde områder, men skyldes i stedet tilegnelse, kolonisering og intensivering af brugen af de biodiverse kulturlandskaber, som længe har været formet og opretholdt af tidligere samfund. At anerkende denne dybe, kulturelle forbindelse med biodiversitet vil derfor være afgørende for at løse krisen.
Deklaration: 2. Videnskabelig artikel
Udgiver: PNAS, Proceedings of the National Acadamy of Sciences of The United States of America, 19.april 2021
Forfattere: Erle C. Ellis, Nicolas Gauthier, Kees Klein Goldewijk, Rebecca Bliege Bird, Nicole Boivin, Sandra Díaz, Dorian Q. Fuller, Jacquelyn L. Gill, Jed O. Kaplan, Naomi Kingston, Harvey Locke, Crystal N. H. McMichael, Darren Ranco , Torben C. Rick, M. Rebecca Shaw, Lucas Stephens, Jens-Christian Svenning og James E. M. Watson
Link til People have shaped most of terrestrial nature for at least 12,000 years