Evolutionen har frembragt arter af alle mulige slags. Det har stået på i 3,8 mia år. De første tre milliarder år mest som lag af snask, som bakterier og andre éncellede væsner, men den seneste lille milliard år også med en eksplosion af dyr, planter, havalger, svampe osv. De fleste er forsvundet af sig selv, lige så hurtigt som andre er kommet til, og bortset fra tiden lige efter fem komplette sammenbrud, hvor op mod 95% af Jordens arter forsvandt som følge af naturkatastrofer, er der altid overalt i biosfæren (dvs. den del af Jorden, der kan beboes af noget som helst) liv. Nogle steder masser af liv, andre steder blot nogle få arter. Sammensætning af arter afspejler de vilkår, der hersker på hvert enkelt lokalitet; stedet på kloden, klimaet, jordbunden, vandets sammensætning, de andre arters tilstedeværelse og mange andre faktorer. Nogle steder, fx store, afvekslende skovlandskaber og tropiske koralrev, kan være enormt artsrige, andre er hjemsted for få, specielle arter, der har tilpasset sig vilkår, ingen andre kan trives i, fx i ørkener og i dybhavet. Biodiversitet handler ikke bare om antallet af arter, men om at der udfolder sig det liv, der optimalt kan udfolde sig under de givne omstændigheder. Hverken mere eller mindre. Gennem de seneste 50.000 år er et svimlende antal arter forsvundet, omkring 8% af Jordens to mio arter, og endnu flere er trængt alvorligt ud mod kanten, som følge af menneskelig aktivitet. Vi står i en biodiversitetskrise, der i alvor og omfang kan og bør sammenlignes med klimakrisen. Forskere er enige: den sjette masseuddøen er i gang og det er menneskets brug af plads og naturressourcer, der er årsag.

På siden her søger vi ikke at beskrive biodiversiteten ved de enkelte arter, men linker til den forskning, der beskriver og dokumenterer biodiversitetskrisen og dens årsager. Her kan du læse om den løbende vurdering af arternes bevaringsstatus, Rødlisten, og hvordan naturgenopretning kan gavne biodiversiteten.